Se, hvad den nye amerikanske visumpolitik betyder for Bangladesh

Den nye amerikanske visumpolitik for bangladeshiske borgere, der blev annonceret i maj 2023, har udløst intense diskussioner og debatter i Bangladesh og har også tiltrukket sig international medieopmærksomhed. Selvom hensigten med politikken er klar, opstår der spørgsmål om proceduren for dens implementering og dens effektivitet i forhold til at nå det ønskede mål om at beskytte Bangladeshs demokratiske institutioner og ytringsfrihed.

Da visumpolitikken til en vis grad følger tidligere foranstaltninger, som f.eks. sanktioner mod landets elitestyrke og dens embedsmænd, spekulerer mange på, om der vil komme hårdere foranstaltninger.

Hvad står der i den nye politik?

Målet med den nye visumpolitik er at støtte retfærdige valg i Bangladesh samt dem, der forsøger at genoprette det demokratiske system. Valget er planlagt til januar 2024. I henhold til den nye politik vil USA kunne nægte visum til dem, der hindrer valgprocessen i Bangladesh.

Det er tydeligt angivet, hvilke foranstaltninger der skal betragtes som "hindringer" for valgprocessen, og hvilke der vil blive udsat for dem. Valgmanipulation, intimidering af vælgere, brug af magt for at forhindre folk i at udøve deres ret til forenings- og forsamlingsfrihed og brug af foranstaltninger for at forhindre politiske partier, vælgere, civilsamfundet eller medierne i at udbrede deres synspunkter er opført som hindringer. De, der vil være omfattet af den nye politik, er nuværende og tidligere embedsmænd i Bangladesh, medlemmer af politiske partier, der støtter regeringen og oppositionen, samt medlemmer af de retshåndhævende myndigheder, retsvæsenet og sikkerhedstjenesten.

Udenrigsministeriets talsmand Matthew Miller og USA's assisterende udenrigsminister for syd- og centralasiatiske anliggender Donald Lu gjorde det klart, at denne politik ikke kun gælder for regeringen og dens støtter, men også for oppositionen. Ifølge Lu gælder restriktionerne også for dem, der giver ordrer.

Konsekvenser

Selvom meddelelsen om denne politik ikke er åbent rettet mod regeringen, er det en klar afvisning af den bangladeshiske premierminister Sheikh Hasinas påstand om, at der er et miljø i landet, som er befordrende for frie og retfærdige valg. Denne forebyggende foranstaltning er ikke en straffeforanstaltning, men politikkens brede anvendelsesområde sender en advarsel til alle, der er forbundet med valgprocessen.

Det store omfang af politikken viser, at Washington forsøger at behandle regimet og oppositionen upartisk, men det afspejler også den voksende desperation i Washington over regeringsførelsen i Bangladesh.

Vil det virke?

Bangladesh er ikke det første land, der er underlagt amerikanske visumrestriktioner for at straffe dem, der har vendt op og ned på den demokratiske proces. Tidligere er folk fra Nigeria, Somalia, Uganda, Nicaragua og Hviderusland blevet pålagt visumrestriktioner for at underminere demokrati og valgprocesser i henhold til forskellige love. I de fleste tilfælde blev disse foranstaltninger vedtaget efter valget. Indtil videre har succesen dog været begrænset, hvilket rejser spørgsmålet om, hvorvidt dette vil have en anden effekt på Bangladesh.

Vedtagelsen af en sådan foranstaltning mindst syv måneder før valget i Bangladesh er et positivt tegn, da Washington kan træffe proaktive foranstaltninger for at forhindre, at dette sker, i stedet for at træffe efterfølgende foranstaltninger. Desuden er det uklart, hvordan den amerikanske ambassade i Dhaka vil sortere og beslutte, hvilke sager der skal retsforfølges og efterforskes. En tidligere amerikansk diplomat med mange års erfaring på den amerikanske ambassade beskrev dette som en "skræmmende opgave for [en] håndfuld medarbejdere".

På trods af disse udfordringer har meddelelsen indflydelse på regeringsrelaterede personer, der ønsker at besøge USA i fremtiden eller allerede har nære familiemedlemmer, der bor der. Dette pres vil utvivlsomt kunne mærkes blandt den politiske og økonomiske elite i Bangladesh.

Et kig ind i fremtiden

Amerikanske visumrestriktioner alene vil ikke garantere frie og retfærdige valg eller genoprette demokratiet i Bangladesh. Men den nye politik sender et stærkt og klart budskab til både Dhaka og USA's allierede om, hvordan Washington tænker om den mulige kurs i bangladeshisk politik. Kort sagt signalerer den vilje til at handle. Det ønskede mål om et frit og inkluderende valg og en tilbagevenden til den demokratiske vej kræver på den ene side en mere samordnet international indsats og på den anden side et politisk engagement fra borgerne i Bangladesh, hvilket kræver en neutral administration.